Støt dine medarbejderes faglige udvikling
Medarbejderne er virksomhedens vigtigste aktiv. Prioriter faglig opkvalificering og kompetence-udvikling, og få glade og tilfredse medarbejdere.
Det behøver ikke at være dyrt at sende medarbejderne på kursus, og hvorfor ikke udnytte nedgangstider til at drage ekstra omsorg for medarbejderne ved at tilbyde dem kurser og kompetenceudvikling?
For medarbejdere i AMU målgruppen, kan virksomheden søge om løntabsgodtgørelse på op til kr. 752,- pr. kursusdag og vore priser er lave sammenlignet med private kursusvirksomheder.
VEU godtgørelse - læs mere om ret til løntabsgodtgørelse her.
VI TILBYDER
Kursusafdelingen på Esbjerg Handelsskole har en lang række gode tilbud til virksomheder, der gerne vil tilbyde deres medarbejdere fagligopkvalificering og kompetenceudvikling. Vi tilbyder bl.a.:
Eftergodkendelse
Medarbejdere, der arbejder som ufaglært kontorassistent, har mulighed for at blive meritvurderet og komme på uddannelse og blive eftergodkendt som kontorassistent og få uddannelsesbevis på sine kompetencer.
Forløbet vil typisk være således, at medarbejderen måske skal opkvalificeres inden for IT og/eller økonomi og regnskab på vores åbneværksted og derefter på 4 ugers skoleperiode med efterfølgende fagprøve.
Kompetence vurdering
Vi har mulighed for at lave en kompetencevurdering af medarbejderen og udskrive AMU beviser for faglige kvalifikationer.
Merkonom- og akademiuddannelse
Efteruddannelse på KVU niveau inden for bl.a. ledelse, kommunikation, økonomi og ressourcestyring samt international handel og markedsføring.
Skræddersyede kurser
Vi har mulighed for at tilpasse det faglige indhold præcis til jeres ønsker og behov.
Flere kurser
Vi tilbyder kurser i IT og Økonomi og regnskab som individuelle forløb på vort åbne værksted.
Se alle vores kurser her på hjemmesiden.
INTERESSERET?
IT, regnskab og økonomi:
Kontakt Kursussekretær Vibeke Jensen på tlf. 76 13 33 00 for tilmelding og mere information om kurser på det åbne værksted.
Eftergodkendelse og kompetence vurdering:
Kontakt vejleder Anna Aagaard Nielsen på tlf. 76 13 33 00 for mere information.
Skræddersyede kurser:
Kontakt kursuschef Jørgen Clement på tlf. 76 13 33 00 eller mobil 28 88 79 52 og få et uforpligtigende tilbud eller mere information om hvad vi kan tilbyde netop jeres virksomhed.